Julehilsen 2025 fra bestyrelsen
Kære alle beboere i AB Tove
Julen nærmer sig, og vi i bestyrelsen vil gerne sende en hjertelig hilsen til alle i foreningen. Det har været et år fyldt med både små og store projekter, og vi vil gerne takke jer for det gode samarbejde, jeres engagement og de mange hyggelige stunder på vores fællesarealer. Vi håber, at I får en dejlig juletid og et godt nytår!
Praktisk information:
Ordinær generalforsamling
Den ordinære generalforsamling afholdes i Flintholmkirke kl. 18:30 den 28. januar 2026. Vi sender snart information, regnskab og øvrige dokumenter ud, så I kan forberede jer.
1-års eftersyn af altaner
1-års eftersyn af altaner og altandøre finder sted den 14. januar 2026. Altana, bestyrelsen og vores varmemester Tom vil være til stede.
Vi udfører visuel kontrol af altaner fra gade- og gårdniveau. Tilsyn af enkelte altaner og døre foretages kun, hvis beboere har påtalt fejl eller mangler, som med rimelighed ikke kunne konstateres ved afleveringen. Kosmetiske skader, såsom ridser, dækkes ikke.
Fejl eller mangler på altan eller altandør skal meldes senest den 9. januar 2026 til: tovealtan@gmail.com.
Først når du modtager en kvitteringsmail, kan du være sikker på, at din påtale bliver medtaget i eftersynet.
Affaldssortering efter jul og nytår
Husk at tage hensyn til hinanden i juledagene. Slå pap sammen og sorter korrekt, så vi minimerer risiko for overfyldte containere. Gavebånd af plastik og lamineret gavepapir skal sorteres som restaffald.
Juletræer hentes separat i januar/februar. Brugt fyrværkeri skal du feje sammen og putte i restaffald. Fyrværkeri som ikke er skudt af, skal du aflevere direkte på genbrugsstationen.
dec. 2025