Ved foreningens ordinære generalforsamlingen, Januar 2017, drøftede vi emnet ”Hjertestarter” og bestyrelsen har fulgt op på emnet.

For at overholde anbefalingerne fra Europæisk genoplivningsråd og Sundhedsstyrelsen stilles der krav til type, tekniske krav, opbevaring, tilgængelighed, vedligeholdelse, forsikring, tjek og selvtest, dokumentation, dataudlæsning, muligheden for softwareopdatering og meget andet.

Især funktionstjek, ansvar og falsk tryghed debatteres.

Grundlæggende er baggrunden for opsætning af offentlig tilgængelig hjertestarter baseret på at skabe bedre overlevelse i områder med høj forekomst af hjertestop, samt områder der er præget af lang responstid fra ambulancer. AB Tove er placeret godt i forhold til ambulance-responstid og vurderes ikke til at have højere risiko for hjertestop end resten af Frederiksberg.

Prisen for opsætning af hjertestarter med alt hvad dette indebærer, vurderes til at ligge med en startpris på ca. kr. 30.000 eksklusiv uddannelse af beboere til ”superbrugere”. Herefter beregnes udgifter til forsikring, service, vedligeholdelse, batterier og pads til ca. 5000 kr/ 5 år derudover skal der betales strøm til opbevaringsskab.

Den nuværende nærmeste hjertestarter, der er tilgængelig 24t/døgnet, hænger på Slagter Mester Lunds forretning, rundt om hjørnet, på højre side i forhold til indgangen. Der er i øvrigt planlagt opsætning af hjertestarter på facaden af MATAS i 2018.

Der blev indsendt en ansøgning til Trygfonden for at anskaffe midler og et samarbejde omkring en hjertestarter. Trygfonden kunne ikke imødekomme anmodningen idet AB Tove er placeret godt i forhold til ambulance respons tid og at der er en hjertestarter tæt ved os.

 

Lovede undersøgelse af emnet er herefter afsluttet.

 

_________________________________

Er der andelshavere som ønsker at der etableres en hjertestarter i huset skal pågældende fremsætte forslag herom til foreningens generalforsamling. Her skal man anmoder generalforsamlingen om:

  • bevilling til startpris/anskaffelsen på kr. 30.000
  • bevilling til forsikring, service, vedligeholdelse, batterier og pads i 5 år kr. 25.000
  • Bevilling til uddannelse af ”superbrugere” + strøm til anlægget. Beløb kendes ikke.